Kosmetisk ansigtsakupunktur

Kosmetisk ansigtsakupunktur er et naturligt alternativ til Botox og fillers.

Akupunktur i ansigtet er en anderledes ansigtsbehandling, der ved hjælp af akupunkturnåle udglatter rynker og opstrammer huden.

En rynke er en muskelinfiltration.

Når du behandles med Botox eller lignende præparater, som er gift til injektion,  lammer man musklen midlertidigt, så du ikke længere kan spænde den op. Det vil med andre ord sige at du lader dig påføre en muskellammelse i dit ansigt for en periode.
Resultatet af en sådan behandling holder typisk 3 – 4 måneder, hvorefter den skal gentages.
Med kosmetisk akupunktur afspænder man musklen, og hjælper dig til at slappe af i ansigtet.
Det giver et øjeblikkeligt resultat, men forhindrer dig ikke i at spænde op igen. Du skal derfor have flere behandlinger med højst en uges mellemrum, for at få et holdbart resultat. -Det kan sammenlignes med behandling for infiltrationer i nakken, -de kommer også igen efter en løsnende massage, hvis ikke du lærer at slappe af i musklerne.
Ved akupunktur sprøjtes der ikke noget ind i musklerne, så gentagne behandlinger er på den måde ufarligt.

Bunden af en rynke er et sammenfald i vævet.

Når du behandles med Restylane eller andre fillers, sprøjter man produktet ind i rynken lige under huden, og udfylder derved det sammenfaldne område.
Effekten holder ca. 6 – 10 måneder og skal derefter gentages.
Ved kosmetisk akupunktur bruger man akupunkturnålene til at øge cirkulationen og stimulere hudens egen dannelse af kollagen i vævet. Man kan sige at det er samme tanke og princip som brug af “Dermarollers” men med nåle kan man målrette behandlingen bestemte områder i huden, og da nålene jo er sterile. er der ikke samme risiko for infektioner.

Slap hud er tab af elasticitet.

Slap hud kan lægeligt angribes fra to fronter.
Huden kan fjernes og opstrammes ved operation, eller huden kan fyldes ud med fillers.
Ved kosmetisk akupunktur stimulerer man muskler, cirkulation og kollagendannelse.

Markant eller naturligt.

Kosmetisk akupunktur er et naturligt alternativ til Botox og fillers.
Det vil aldrig kunne frembringe samme kraftige forandringer i dit ansigt, som lægelige kosmetiske indgreb.
Til gengæld giver det en naturligt udseende forbedring, og er helt ufarligt for raske mennesker.

Behandlingen.

Nar du beslutter dig for at prøve kosmetisk akupunktur, skal du have gjort dig klart at du i en periode kan afsætte mindst en gang ugentligt til behandling.
Start derfor ikke behandlingen lige inden en planlagt ferierejse.
De udførte behandlinger er ikke spildte, hvis du må holde pause, men du får den største effekt af et uafbrudt forløb.
Antallet af behandlinger som opstart er minimum 5 – 10 behandlinger, afhængigt af din huds generelle tilstand og graden af dit “problem”
Når du har opnået den ønskede og/eller mulige effekt, skal resultatet holdes ved lige med en behandling ca. 1 gang månedligt, og/eller et nyt forløb hvis der igen sker en forværring, -f.eks. efter en stresset periode eller andre belastninger.

Priser:

Kosmetisk akupunktur 1. gang inkl. konsultation

Kr.   650

Kosmetisk akupunktur

Kr.   550

Kosmetisk akupunktur – kort med 5 gange

Kr.  2500

Du kan bestille tid til 1. gang inkl. konsultation, og først da beslutte om du vil købe et kort med 5 gange.
Køber du 5 gange er 1. gang en del af prisen på 5 gange.

Se flere behandlingsresultater herunder.

Før billederne er taget ved ankomst til klinikken.
Det betyder at der kan være make up på huden.
Der er ikke påført make up på huden efter behandlingen, så efter billederne vil altid være uden make up.
Det kan give en lille hudfarveforskel på før og efter billederne.