Den kommer til os alle….
Snigende, -uden at vi helt bemærker det.
Men en dag kigger vi i spejlet, og ser at den har fået fat…. Alderen.
Så har vi 3 valg – 3 måder at gribe sagen an:
-Vi kan bekæmpe alderen.
-Vi kan ignorere alderen.
-Vi kan favne alderen.
“Hvis du ser noget der synker, hænger eller trækker, så få det suget, fjernet eller gemt”
-Dolly Parton i et interview.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over de der vælger at bekæmpe alderen med injektioner og kirurgi.
Det er deres valg, og jeg har respekt for andre holdninger og anden tilgang til “problemet” end min egen.
Blot skal du, -hvis du vælger denne løsning, gøre dig selv den tjeneste at bruge tid på at sætte dig ind i tingene.
Undersøg markedet grundigt, og vælg en behandler der har gode anmeldelser, og som du har tillid til.
Hvis du har valgt denne kostbare løsning, må du ikke lade de sidste kroner afgøre dit valg
Gør dig også klart hvad det er du ønsker, før du går i gang, og hold dig til planen, så du ikke ender med “overbehandling”
Man kan godt få lyst til lidt af det hele, når først man har åbnet for den pose.
“Kampen mod tiden vil man altid tabe”
Der er ikke noget at gøre ved det…. Jeg må bare acceptere at jeg bliver gammel nu….
Og så ignorerer man de forandringer der kommer, og giver lidt op, og bliver ligeglad.
-Det nytter jo ikke alligevel….
Så siger jeg bare
-Tænk hvis man holdt op med at vaske og stryge sin fine kjole, bare fordi den ikke er ny længere-
At ignorere alderens forandringer i huden, vil faktisk også give dig problemer som for eksempel tørhed og rødme, udover rynkerne og slapheden.
At acceptere sin alder er IKKE det samme som at lade stå til.
Mit bedste råd til dig, er at du skal “favne” din alder.
Du skal acceptere den nye tilstand, og få det bedste ud af den.
Du skal gøre hvad du kan for at nære og pleje din hud med det som den behøver for at være den bedste udgave af sig selv i den form som den har nu.
Vi kan godt blive enige om at en ung hud har en helt speciel glansfuld udstråling, men den skal vi ikke efterstræbe, når vi ikke ER unge.
En moden velplejet hud har i stedet en rolig glød der passer til alderen.
Vi er smukkest i den alder der passer.
-Som en skræddersyet kjole.
Men vi skal vedligeholde, -og nænsomt justere, når forandringer indtræder…
Giv den et kærligt spark.
Huden bliver “doven” med alderen,
Så den skal aktiveres og vækkes i den optimale behandling.
Alle former for massage er godt, fordi det øger blodgennemstrømningen og “motionerer” huden.
Det kan være traditionel massage, eller specielle behandlinger som for eksempel Japansk Lifting eller Gua Sha.
Exfoliering er også gavnligt, fordi de døde hudceller øverst i huden, ellers giver et trist udseende.
Exfolieringen kan gives som mekanisk peeling med korn, eller som pensling med en syre.
Alt dette gælder selvfølgelig ikke, hvis alderen har gjort huden skadet og følsom.
Så skal den i stedet have masser af næring og beroligende masker.
-Eventuelt en mild peeling for at gøre optagelsen af produkterne mulig.