Skal -skal ikke???

 

Ja for filen, -du skal…


Der hersker vist lidt misforståelse om hvor vidt man skal/må file huden på fødderne…
Man må og skal gerne file hård hud så det bliver jævnt…
-Med en sandpapirsfil ( se foto )
Hvis man ikke filer den hårde hud, vil den kunne blive tyk, og måske sprække, og det sker som regel desværre langt ned i huden, med åbne revner som resultat.
HAR du fået revner, skal du file på langs af revnerne, så du ikke åbner dem.
Fil altid på tør hud, -dvs. INDEN bad eller fodbad…
Hvis du fugter fødderne først, vil huden “fnulre” i stedet for at jævnes.
-Tænk på det som, -hvis du skulle pudse et stykke træ med sandpapir, det ville heller ikke være så nemt, hvis det var fugtigt.
Og påfør så altid derefter en god fodcreme.
-En fugtmættet hud danner ikke så meget hård hud, som en tør.
Tilbage til misforståelsen…
Brug aldrig en “rasper” af stål, så du får for meget af.
Og fil ikke, hvis huden ikke trænger til det.
SÅ vil du nemlig provokere huden til at danne mere hård hud, for at beskytte sig.
-Hård hud er jo vores naturlige “sål”
Ved tvivl er det en god ide at bestille en fodbehandling.

Er du klar til lak og læder?

Flotte feriefusser på 7 lette trin.

Sommeren banker på, og ferien er snart lige om hjørnet.
Det er tiden nu, hvor man kigger på sig selv, og måske får øje på ting, der liige skal have en overhaling…….
-Så som fødderne.
Sommertøjet til ferien er købt, -lige som de supersmarte lædersandaler. De var måske nok lidt dyrere en man lige havde tænkt sig, men de vil bare gøre så meget for resten af outfittet.
MEN ÅH NEJ….
De så jo slet ikke sådan ud på reklamen….
Hælen på billedet var ikke tyk og tør…
Og hvordan skal man få den nyindkøbte neglelak til at ligge pænt på DE der  negle???
ØV.

Bare rolig……. 🙂

Følg denne guide og kom flyvende i sandalen:

1. Fil fødderne ( tør hud ) med en god sandpapirs fodfil, til huden er glat og jævn.

2. Lav et fodbad med groft salt og evt. lidt badeolie eller kropsshampoo. Bad fødderne min. 10 min.

3. Frotter fødderne tørre, og skub og gnub neglebånd godt med håndklædet.

4. Klip neglene med en negleklipper, og fil kanterne med en neglefil.

5. Påfør negleolie ( i mangel af en sådan, -brug anden olie, evt madolie ) og skub og masser neglebåndet væk fra neglen. En lille tæt tandbørste er fantastisk til jobbet.

6. Påfør en god fed ( fod ) creme i rigelige mængder, og pak fødderne ind i plastic ( poser ) min. 5 min.

7. Pak fødderne ud og fjern evt. overskydende creme med et tørt håndklæde. Hvis du vil lakere umiddelbart efter, skal neglen være helt fedtfri, -rens evt. efter med lidt skintonic.

Voila -helt nye fødder. Klar til lak og ferie.

-Er du ikke helt tilfreds med resultatet, eller er fødderne meget forsømte, gentager du behandlingen et par gange om ugen.

-Er du ikke klar på selv at give dig i kast med projektet, eller har dine fødder problemer, er det en god ide at få en proffesionel behandling på en fodklinik.

Med ønsket om en fantastisk sommer 🙂