Fodvorter?
Du behøver ikke skyde med kanoner.
-Et lille plaster er nok.
Børn og unge er mest plagede af vorter, men de kan erhverves af os alle.
En vorte er en virus, og som ved alle andre former for virus, springer den på os når vores forsvar er lavt.
Hos de unge er det pga. vækst og udvikling at kroppen svækkes. Hos voksne kan det være pga. sygdom, udkørthed eller behandling med medicin der nedsætter immunforsvaret.
Vi bliver udsat for virussen konstant.
I svømmehallen, i fitnesscenteret og alle andre steder, hvor vi træder med bare fødder. Det er værst de steder hvor man står stille, mens huden samtidigt bliver opblødt, f.eks i en brusekabine, eller hvis ikke jeg brugte plastposer i min fodbalje ved fodbehandling.
Der skal jo selvfølgelig have været en smittebærer inden
Hvad gør vi ved dem?
Behandlingsforslag er der nok af.
Laser, Salicylsyre, neglelak og masser af andre husråd, naturlægemidler og lægemidler.
Men hør lige her….
Det kraftigste er i denne sammenhæng ikke det bedste.
Jeg har jævnligt, i mine 30 år som fodplejer, set fødder der var nærmest opløst af skrappe vortemidler. Resultatet er så at man er nødt til at holde pause til huden kommer sig…. Og det gør vorten så også
Vorter skal kvæles.
Og det gør du med et almindelig stykke Compeed. -Du ved, den man bruger som ekstra beskyttelse af huden f. eks. inden en længere løbetur eller vandretur. -Frist dig endelig ikke af varianten mod ligtorne o. lign. da det netop indeholder ovennævnte skrappe midler.
Dæk vorten / vorterne helt med plasteret og lad det sidde til det så småt begynder at løsne sig. Erstat det så med et nyt med det samme. Du må ikke lige give den “luft” -Husk på, du er i gang med at “kvæle” den
Behandlingen kan tage måneder, men er til gengæld effektiv og smertefri
Pøj pøj