Hvad er forskellen på en fodterapeut og en fodplejer?

-Ingenting og alting….

Det korte svar er uddannelsesstedet.

Det lange svar er meget langt, og går langt tilbage, -til før 1986.

Der har altid været nogle, der har haft behov for hjælp til pleje af deres fødder.

Engang gik man til lægen eller smeden for at få den fornødne assistance, fordi det var dem der havde passende redskaber og håndelag.

Men selv om ordet “iværksætter” er forholdsvist nyt, er begrebet jo gammelt, så der var selvfølgelig nogle, der så muligheden for en levevej som fodplejer/fodterapeut, -eller fodlæge, som man oftest kaldte det dengang, og dermed var branchen stiftet.

De første havde naturligvis ingen uddannelse, -hvem skulle uddanne dem? -Så det har været “Learning by doing” og langsomt har man udviklet faget, og lært det videre til yngre, når man selv blev for gammel.

En slags mesterlære, som vel var almindelig for alle håndværk engang.

Der blev efterhånden etableret egentlige klinikker.

Oplæringen af nye fodlæger begyndte at tage fast form, hvor man typisk var i lære et år eller to på en eksisterende klinik, før man fik et bevis, og kunne starte sin egen klinik.
Man betalte for sin oplæring, dels med et gebyr, dels med sin arbejdskraft.
Henad vejen opstod også skoler, hvor erfarne fodlæger satte sig for at uddanne elever i faget, og med tiden kom der mere teori på uddannelsen.
Skolerne kørte efter samme model som oplæring på klinik, men med fokus på undervisningen.
Det blev almindeligt med eksamen efter endt oplæring, -normalt overvåget af en læge, -deraf udtrykket “Lægeeksamineret”

Der er i dag stadig skoler i det private regi, der kører efter den gamle model, og der er vist også stadig klinikker, der uddanner nye fodplejere.
Nogle vælger af forskellige grunde at tage uddannelsen på denne måde, i stedet for at søge ind på Den Statsautoriserede Fodterapeutskole.
Det kan for eksempel være fordi man gerne vil specialisere sig i fodbehandling med fokus på wellness og luksuriøse produkter, fordi opbygning og dekoration af negle er interessen, eller fordi man ønsker en kombineret kosmetolog og fodplejer uddannelse.
Disse områder inkluderes ikke i fodterapeutuddannelsen.
Der er private skoler der har en høj faglig standard, men problemet er, at der ikke er, -og aldrig har været, en kontrolleret standard for den private uddannelse.
Markedet er uigennemskueligt, og nogle ender op med en super kvalificerende uddannelse, mens andre trækker nitten, og har spildt deres tid og penge.

Det har altid været et problem at styre uddannelsesniveauet, at holde uddannelsesstederne skarpe, og at give alle behandlere samvittighed og faglighed i deres arbejde.

Så fra 1932 organiserede man sig i foreningen Danske Fodterapeuter, for at højne og ensrette medlemmernes viden og arbejde, og man startede dialog med myndighederne omkring en autorisation.
Man kaldte sig altså allerede på daværende tidspunkt fodterapeuter, hvilket kan skabe lidt begrebsforvirring, fordi datidens fodterapeuter egentlig er det vi i dag kalder fodplejere.

I 1972 startede så Fodterapeutskolen, hvor man efter endt uddannelse er Statsautoriseret Fodterapeut, og kan ansøge om et ydernummer.
Det giver adgang til at modtage lægehenvisninger, yde sygesikringstilskud, og behandle bla. diabetespatienter.
En Statsautoriseret  Fodterapeut kan også tage aftryk til skoindlæg, og samarbejder ofte med bandagister.

Det gav noget rod, fordi man nu stod med en lille gruppe statsautoriserede, men nyuddannede, og en stor gruppe meget erfarne, men uden den nye autorisation.

Der var også opstået andre grupperinger, sammenslutninger og foreninger, hvor man arbejdede på at højne niveauet for behandlernes viden, og at ensrette deres arbejde.
I 1975 blev Sammenslutningen af Danske Fodplejere ( SADF ) stiftet, og den skulle blive den stærkeste af dem.
Det krævede godkendt eksamensbevis eller merit at blive optaget., så ingen dårligt uddannede kunne blive medlem.
Som medlem der, kunne man også samarbejde med lægerne, kommunen, og den private sygeforsikring “danmark”, for der var jo endnu ikke nok uddannede Statsautoriserede Fodterapeuter.

Aftalen var, at der efter 1986 skulle lukkes for optagelse af nye medlemmer til SADF, og at foreningens medlemmer ville blive tilbudt en “opskoling” og eksaminering med efterfølgende autorisation når tiden var klar.
De der så ikke ønskede at tage imod tilbuddet, ville blive frataget deres hidtige aftaler.

Det skabte en del frustration.
Dels mistede man i utide samarbejdet med Sygeforsikringen danmark, fordi konkurrencerådet pålagde danmark at de ikke måtte favorisere medlemmerne i en gruppe, fremfor andre fodplejere.
-Og da titlen “fodplejer” ikke er beskyttet, ville det i praksis sige, at alle ville kunne bede om en kvitteringsblok, og udstede kvitteringer for udført fodbehandling. -Det kunne man selvfølgelig ikke risikere.
-Det er for øvrigt også manglen på denne beskyttelse, der ofte giver forvirring i branchen, -og af og til, skuffede kunder, når kosmetologer eller spamedarbejdere tilbyder fodbehandling i menuen, men reelt udfører en let pedicure-
Dels var mange af foreningens medlemmer efterhånden oppe i årene, og kunne ikke overskue at skulle på skolebænken, men samtidig frygtede de også for deres forretning, hvis de lod være.

I 1991 blev “opskolingen” en realitet, og jeg tror egentlig at de fleste SADF medlemmer meldte pas.

Selv var jeg indstillet på at tage autorisationen, jeg var jo ikke så gammel, og min uddannelse var ny og omfattende, jeg manglede kun lidt viden om skoindlæg.
Men ved fremmøde på Fodterapeutskolen, blev det klart for mig, at jeg ikke måtte arbejde, både som kosmetolog og Statsautoriseret Fodterapeut.
Så jeg tog hjem igen, besluttet på at jeg også fremover “kun” ville være fodplejer.

Jeg tror faktisk, at man i dag gerne må have begge titler, men der har jo nok dengang været et behov for skarpe grænser, for at holde styr på tingene i starten.

I det hele taget har meget ændret sig.
i dag er det at få fodbehandling en luksus mange under sig selv, uanset at de har sunde fødder.

Så konklusionen i det lange svar, må blive med udgangspunkt i min tegning øverst på siden.
Hvis en statsautoriseret fodterapeut står på midten, og bare laver fodbehandling på normale fødder, -herunder hård hud, ligtorne og problematiske negle, uden at række ud efter specialer, og jeg som fodplejer også står på midten uden at lave wellness og nailart, så er forskellen ingenting.
Men hvis fodterapeuten bevæger sig ud af linjen og arbejder efter lægehenvisning, laver indlæg eller sårbehandling, samtidig med at jeg bevæger mig mod spabehandling med massage og efterfølgende lakering af negle, så er forskellen alting.

Mit råd til dig når du skal vælge mellem fodterapeut og fodplejer er:
Definer hvor dit behov ligger på linjen mellem sygdomsbehandling og forkælelse.
-Og vælg så først og fremmest den klinik hvor du føler dig godt tilpas.

 

Hold masken.

Tips til en holdbar make up.

Har du prøvet det?
Man står og bruger lang tid på at lægge den helt perfekte makeup.
Tilfreds med resultatet, kigger man sig i spejlet, og går derefter glad afsted.
Men allerede første gang man ved festen fanger sit spejlbillede, er synet skuffende, og som aftenen skrider frem, bliver det kun værre.
ØV.
-Hvad skete der-

Enten var håndværket eller værktøjet for dårligt.

Som med alt andet, gælder det at “værktøjet” skal være i orden.
Hellere lidt færre remedier af en god kvalitet, end en kæmpe kuffert med ubrugelige produkter.

En god makeup er som en god bh.
De skal begge støtte og fremhæve det du allerede har.
-Og begge købes med fordel under kyndig vejledning.

Hvad du behøver:

  • Foundation
  • Transperant pudder
  • Blush
  • Øjenskygge
  • Eyeliner
  • Mascara
  • Brynfarve
  • Lipliner
  • Læbestift
  • En god foundation, der passer til din hudtype og din hudfarve.
    Du kan skifte farve mellem sommer og vinter, eller du kan eventuelt mixe 2 farver løbende, så de hele tiden tilpasses, hvis du kan styre det. -Du vælger så en farve som når du er mest bleg, og en anden som når du er mest brun.
    Din hudtype afgør hvilken form for foundation der er bedst til dig.
    Som hovedregel, kan man sige flydende makeup til en tør hud, og cake eller pudder til en fedtet hud. Der er dog også andre faktorer at tage hensyn til, -som dækkeevne og behov f. eks.
    Da du kun behøver en (eller to) foundations, vil jeg råde dig til at købe den et sted hvor du kan få råd og vejledning.

  • Transparent pudder er ikke nødvendigt i en dagmakeup i dag.
    Nutidens foundations er så gode at selv den mest fedtede hud er ok uden.
    Anderledes er det med en festmakeup, for da har den til formål at give holdbarhed og finish. Den har ingen farve, men måske et skær af porcelæn eller perlemor efter behov, -alder og hudtype.
  • Blush
    Til en almindelig dagmakeup er formålet med en blush, en solpudder eller en rouge at forme ansigtet og give det liv.
    Derfor er en farve der giver dig et let solbrændt udseende et godt valg. Du kan så dosere lidt mere til en aftenmakeup.
    Ønsker du en speciel farve til et look på et tidspunkt, -f.eks. nytår eller galla, kan du så med fordel købe et billigere og måske mindre holdbart  produkt, og medbringe det i tasken til opfriskning. Eller du kan vælge at bruge en matchende læbestift til både læber og kinder. -Klap forsigtigt farven på med fingerspidserne.
  • Øjenskygger behøver du flere af, til en ordentlig makeup, men du kan måske være heldig at finde de rigtige i en samlet boks.
    Du skal bruge en hudfarvet eller lys som underlag, og mindst en farve til selve effekten.
  • Eyeliner eller kajal er god i en dagmakeup, men nødvendig i en aftenmakeup. Mængden gør forskellen. Den indrammer øjet, og fuldender sammenhængen mellem øjenskygge og mascara.
    Til en festmakeup kan du tegne ekstra vipper på huden. -Øv dig forinden 😉
  • Mascara er essentielt for en makeup.
    Om den skal give tætte vipper eller lange vipper, eller begge dele, er en smagssag, men den skal i hvert fald ikke klumpe eller klatte.
    Mascara er det makeup produkt du skal være mest opmærksom på at skifte jævnligt, da den på grund af indhold og anvendelse er følsom overfor urenheder.
  • Brynfarve kan være blyant, pudder eller gel.
    Formålet er at fremhæve formen på det naturlige bryn, og samtidig korrigere for evt. manglende hår og farve.
  • Lipliner har til opgave at tegne en jævn linje om læben, så læbestiften bliver holdt på plads. Samtidig giver den mulighed for at korrigere for skævhed i læbens form.
    Moden har skiftende dikteret at den skulle være lysere eller mørkere end læbestiften, men det mest naturlige er hvis den ligger lige op ad læbestiftens farve.
  • Læbestiften skal i en dagmakeup blot give din læber et velplejet udseende. Den behøver ikke have en egentlig farve, den kan sagtens være “læbefarvet” eller transparent.
    Men giv den gas til en festmakeup, hvis du tør.
    Læbestiften kan lynhurtigt gøre en ordinær makeup ekstraordinær 🙂

Den rigtige læbestift kan tage en makeup fra ordinær til ekstraordinær på et sekund

Hvad du skal gøre.

Et smukt maleri behøver et ordenligt lærred
-Din makeup behøver et ordenligt underlag.
En velplejet, afrenset og fugtet hud giver den bedste forudsætning for et vellykket resultat.
Læg evt. en fugtende, -eller hvis huden er uren, en rensende maske dagen forinden den store fest.
Vær omhyggelig når du lægger din foundation, -dæk først det der skal dækkes, -urenheder, farveforskelle og skygger. Påfør først derefter farve i hele ansigtet. Husk dette er basen, og derfor svært at komme til at reparere senere.
Nu lægger du det første lag transparent pudder, husk øjenlåg, og du kan med fordel lægge et tykt lag under øjnene. Så tykt at evt. dryssende øjenskygge vil lægge sig deri, og kan børstes væk sammen til slut.
Blush lægges til start på de steder hvor solen ville ramme dig først hvis du kiggede op. Altså fremspring som kindben, pandemidte, næseryg og hage. Derefter giver du den lidt ekstra på kinderne, og evt. lidt i tindinger ud for brynet.
Så er det øjenskyggerne.
Først lægger du en lys farve på hele øjenlåget, helt op til brynet. Den har til formål at udjævne farveforskel samt klargøre til den farvede skygge. Den kan evt. også fungere som highlighter i mangel af en sådan. Hvilke farver, og hvilken stil skyggerne kan have, vil jeg ikke komme ind på her, da emnet jo er holdbarheden.
Ønsker du en super holdbar og kraftig øjenskygge, eller vil du tilføre glimmer, kan du lægge glidecreme på låget som lim. -Øh ja, -jeg sagde glidecreme….. Det er langt mere hudvenligt end f. eks vippelim, -og det virker 🙂
Efter påføring af øjenskygger, børster du det tykke lag pudder under øjnene forsigtigt væk.
Nu påfører du eyeliner eller kajal. Pudder og øjenskygge har affedtet huden om øjet, så stregen kan blive kraftig og holdbar.
Mascara påføres ad flere omgange, for at opnå optimal fylde og længde. Hvis du kommer udenfor, så forsøg endelig ikke at gnide pletten af. Det ødelægger din base. Lad det i stedet tørre op, og fjern så forsigtigt den tørre plet med en vatpind eller med spidsen af en brynbørste.
Brynene tegnes opad med små strøg, der skal ligne hår. Derefter friseres de med en brynbørste, for et mere naturligt look. Bryngel kan give hold til uregerlige bryn, -i mangel af det, kan du bruge en lille smule hårgel.
En holdbar læbestift laver du ved at tegne læbelinien op, og derefter farvelægge hele læben med blyanten. Så et lag læbestift, som du “kysser” tør med en kleenex. Evt. lidt pudder, og så endnu en gang læbestift og kleenex.
Nu kan du drikke og snakke, uden læbestift på tænder og glas.
Men tag alligevel læbestiften med, for spisning og servietter slider på resultatet.

Godt nytår.

Hvordan tackler vi alderen?

Den kommer til os alle….
Snigende, -uden at vi helt bemærker det.
Men en dag kigger vi i spejlet, og ser at den har fået fat…. Alderen.

Så har vi 3 valg – 3 måder at gribe sagen an:

-Vi kan bekæmpe alderen.
-Vi kan ignorere alderen.
-Vi kan favne alderen.

 

“Hvis du ser noget der synker, hænger eller trækker, så få det suget, fjernet eller gemt”
-Dolly Parton i et interview.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over de der vælger at bekæmpe alderen med injektioner og kirurgi.
Det er deres valg, og jeg har respekt for andre holdninger og anden tilgang til “problemet” end min egen.
Blot skal du, -hvis du vælger denne løsning, gøre dig selv den tjeneste at bruge tid på at sætte dig ind i tingene.
Undersøg markedet grundigt, og vælg en behandler der har gode anmeldelser, og som du har tillid til.
Hvis du har valgt denne kostbare løsning, må du ikke lade de sidste kroner afgøre dit valg
Gør dig også klart hvad det er du ønsker, før du går i gang, og hold dig til planen, så du ikke ender med “overbehandling”
Man kan godt få lyst til lidt af det hele, når først man har åbnet for den pose.

 

“Kampen mod tiden vil man altid tabe”

Der er ikke noget at gøre ved det…. Jeg må bare acceptere at jeg bliver gammel nu….
Og så ignorerer man de forandringer der kommer, og giver lidt op, og bliver ligeglad.
-Det nytter jo ikke alligevel….
Så siger jeg bare
-Tænk hvis man holdt op med at vaske og stryge sin fine kjole, bare fordi den ikke er ny længere-
At ignorere alderens forandringer i huden, vil faktisk også give dig problemer som for eksempel tørhed og rødme, udover rynkerne og slapheden.

At acceptere sin alder er IKKE det samme som at lade stå til.

Mit bedste råd til dig, er at du skal “favne” din alder.
Du skal acceptere den nye tilstand, og få det bedste ud af den.
Du skal gøre hvad du kan for at nære og pleje din hud med det som den behøver for at være den bedste udgave af sig selv i den form som den har nu.
Vi kan godt blive enige om at en ung hud har en helt speciel glansfuld udstråling, men den skal vi ikke efterstræbe, når vi ikke ER unge.
En moden velplejet hud har i stedet en rolig glød der passer til alderen.
Vi er smukkest i den alder der passer.
-Som en skræddersyet kjole.
Men vi skal vedligeholde, -og nænsomt justere, når forandringer indtræder…

Giv den et kærligt spark.

Huden bliver “doven” med alderen,
Så den skal aktiveres og vækkes i den optimale behandling.
Alle former for massage er godt, fordi det øger blodgennemstrømningen og “motionerer” huden.
Det kan være traditionel massage, eller specielle behandlinger som for eksempel Japansk Lifting eller Gua Sha.
Exfoliering er også gavnligt, fordi de døde hudceller øverst i huden, ellers giver et trist udseende.
Exfolieringen kan gives som mekanisk peeling med korn, eller som pensling med en syre.
Alt dette gælder selvfølgelig ikke, hvis alderen har gjort huden skadet og følsom.
Så skal den i stedet have masser af næring og beroligende masker.
-Eventuelt en mild peeling for at gøre optagelsen af produkterne mulig.

Let´s go (Coco)nuts

Kokosolie som skønhedsmiddel til hud, hår og  negle.

I andre dele af verden har de vidst det altid.
Kokosolien er en fantastisk kilde til næring af tør hud, hår og negle.
Faktisk kan den i mange tilfælde mildne både hudeksem og skæl i hovedbunden. Sommetider kan den endda helt holde problemet nede.

At kokosolie er så effektiv en skønhedsbooster, skyldes dens evne til nemt at trænge ind i hud og hår, og det at den virker let antibakteriel.

Brug kokosolie som badeolie, bodylotion, hårmaske, hårolie, neglebåndsolie, øjenmakeupfjerner og læbepomade, hvis du ønsker en 100% naturlig løsning.
-Du skal sikre dig at olien er “koldpresset” og også helst økologisk, da disse egenskaber er garantien for et produkt uden skadelig forarbejdning og tilsætningsstoffer.

Kokosolie som badeolie:
1-2 spiseskeer olie tilsættes vandet i badekarret, eller 1-2 teskeer i fodbadet.
Kan også bruges under bruseren.
-Skyl kroppen. Påfør olien og skyl efter.

Kokosolie som bodylotion:
Olien opvarmes i hænderne, før den påføres kroppen.
Vær opmærksom på at den fedter lidt mere end en lotion, hvis du skal i tøjet lige efter.

Kokosolie som sololie:
Perfekt til at nære tør hud, så den lettere får en flot brun farve. Specielt benene kan have brug for det.
Du anbefales dog ALTID at bruge et produkt med solfaktor ovenpå, da olien ikke virker beskyttende mod forbrænding.
Brug også olien efter solferien, for at forhindre afskalning, så du forlænger din flotte solbrændthed.

Kokosolie som hårmaske:
Olien opvarmes i hænderne eller på varmeapparat, og masseres ind i hår og hovedbund.
Indpak håret i et håndklæde (evt. med badehætte under) og lad olien sidde i mindst en time. -Gerne natten over.
Når håret derefter skal vaskes, er det en fordel at påføre shampoo, før du gør håret vådt. Ellers kan det være lidt svært at vaske olien helt ud af håret igen.

Kokosolie som hårolie:
Varm en smule olie mellem fingrene, og påfør ganske lidt i de yderste tørre spidser.
Vær endelig meget sparsom, så håret ikke kommer til at virke “fedtet”

Kokosolie som neglebåndsolie:
Varm lidt olie mellem fingrene, og masser neglebåndet.
Ved neglebånd der vokser op på neglen (ses oftest på tånegle) kan du med fordel bruge en blød babytandbørste, for en kraftigere massage.

Kokosolie som øjenmakeupfjerner:
Varm lidt olie mellem fingrene, og påfør vipperne det.
Pres let med en vatrondel, og gnid forsigtigt makeuppen af.
Hvis olien ikke generer dine øjne, kan du undlade at skylle med vand, så vipperne får “hårkur”

Kokosolie som læbepomade:
Opvarm en smule olie på en finger, og påfør læberne den.
Hvis du ønsker en farvet glosseffekt , kan du iblande lidt mineralpudder i den ønskede farve.

Mulighederne for naturlig skønhedspleje med kokosolie er mange, som du kan se, og der er helt sikkert endnu flere skønne kokostricks, hvis du selv går i gang med at eksperimentere.

Prøv klinikkens Coconut Cocoon behandlinger:
Coconut Cocoon kropsmassage.
Coconut Cocoon fodmassage.
Coconut Cocoon hovedbundsmassage.

Kvælning er løsningen

Fodvorter?

Du behøver ikke skyde med kanoner.
-Et lille plaster er nok.

Børn og unge er mest plagede af vorter, men de kan erhverves af os alle.
En vorte er en virus, og som ved alle andre former for virus, springer den på os når vores forsvar er lavt.
Hos de unge er det pga. vækst og udvikling at kroppen svækkes. Hos voksne kan det være pga. sygdom, udkørthed eller behandling med medicin der nedsætter immunforsvaret.

Vi bliver udsat for virussen konstant.
I svømmehallen, i fitnesscenteret og alle andre steder, hvor vi træder med bare fødder. Det er værst de steder hvor man står stille, mens huden samtidigt bliver opblødt, f.eks i en brusekabine, eller hvis ikke jeg brugte plastposer i min fodbalje ved fodbehandling.
Der skal jo selvfølgelig have været en smittebærer inden

Hvad gør vi ved dem?
Behandlingsforslag er der nok af.
Laser, Salicylsyre, neglelak og masser af andre husråd, naturlægemidler og lægemidler.
Men hør lige her….
Det kraftigste er i denne sammenhæng ikke det bedste.
Jeg har jævnligt, i mine 30 år som fodplejer, set fødder der var nærmest opløst af skrappe vortemidler. Resultatet er så at man er nødt til at holde pause til huden kommer sig…. Og det gør vorten så også
Vorter skal kvæles.
Og det gør du med et almindelig stykke Compeed. -Du ved, den man bruger som ekstra beskyttelse af huden f. eks. inden en længere løbetur eller vandretur. -Frist dig endelig ikke af varianten mod ligtorne o. lign. da det netop indeholder ovennævnte skrappe midler.
Dæk vorten / vorterne helt med plasteret og lad det sidde til det så småt begynder at løsne sig. Erstat det så med et nyt med det samme. Du må ikke lige give den “luft” -Husk på, du er i gang med at “kvæle” den
Behandlingen kan tage måneder, men er til gengæld effektiv og smertefri
Pøj pøj

Skal -skal ikke???

 

Ja for filen, -du skal…


Der hersker vist lidt misforståelse om hvor vidt man skal/må file huden på fødderne…
Man må og skal gerne file hård hud så det bliver jævnt…
-Med en sandpapirsfil ( se foto )
Hvis man ikke filer den hårde hud, vil den kunne blive tyk, og måske sprække, og det sker som regel desværre langt ned i huden, med åbne revner som resultat.
HAR du fået revner, skal du file på langs af revnerne, så du ikke åbner dem.
Fil altid på tør hud, -dvs. INDEN bad eller fodbad…
Hvis du fugter fødderne først, vil huden “fnulre” i stedet for at jævnes.
-Tænk på det som, -hvis du skulle pudse et stykke træ med sandpapir, det ville heller ikke være så nemt, hvis det var fugtigt.
Og påfør så altid derefter en god fodcreme.
-En fugtmættet hud danner ikke så meget hård hud, som en tør.
Tilbage til misforståelsen…
Brug aldrig en “rasper” af stål, så du får for meget af.
Og fil ikke, hvis huden ikke trænger til det.
SÅ vil du nemlig provokere huden til at danne mere hård hud, for at beskytte sig.
-Hård hud er jo vores naturlige “sål”
Ved tvivl er det en god ide at bestille en fodbehandling.

Brynets Historie

– Fra Dietrich til Delevingne.

Først var de der vel bare…. Men så kom der fokus på dem, og derefter har de ellers gennem tiden dannet helt deres egen mode… Til tider fuldt fremme i feltet, andre gange naturligt afdæmpet, og nu og da, nærmest ikke eksisterende.

Jeg taler selvfølgelig om øjenbryn… Fra naturen, sammen med øjenvipper, nok bare tænkt som et værn mod støv, sved og lignende, for vores sarte, men uundværlige øje.

Sjovt nok har vipperne ikke levet samme omskiftelige tilværelse, dem har vi altid været enige om at erklære klædelige i et kvindeansigt.

Men brynet har været ude og inde… De har været brede, tynde, lyse, mørke, kraftigt optegnede, friserede, barberede og senest også tatoverede.

Brynet har stor betydning for et ansigts karakter og fremtoning. Man kan ændre udseende radikalt ved at lege med form og farver på brynet, og man kan påvirke andres opfattelse af en person, blot ved ændring af brynet. -Eksempelvis brugte mit store idol David Bowie at bortbarbere brynene, da han opfandt sin figur “Ziggy Stardust”  Ziggy var et rumvæsen, og Bowie gav ham et “umenneskeligt” udseende ved hjælp af de manglende øjenbryn i kombination med en kraftig makeup og hårfarve

 

Og forestil dig en lyssky, utiltalende person, -ham vil man fremstille med buskede og / eller sammengroede bryn. En stylists første tiltag på en kommende politiker, ville være at få styr på sådanne bryn 🙂 Ja ja, jeg ved det… Lige nu skal bryn jo være markerede, -der er fotomodeller der netop er blevet kendt for deres kraftige bryn tag f.eks. superflotte Cara Delevingne,

men tro mig… Der er INTET tilfældigt over deres bryns udseende, der er skam tænkt meget over hvilke hår der bliver siddende i brynet, og hvilke der er pillet ud. -Så busket og pjusket på den rigtige måde, -ja…. Men på den forkerte, -nej.

 

Dernæst det nærmest modsatte. Der var en gang hvor kvinder skulle være pryd for øjet, men ikke nødvendigvis -eller måske helst ikke- alt for interessante at tale med. Man anså det for spændende og sexet at de havde en -for manden- ukendt måde at tænke på….. -når og hvis de tænkte 😉  Moden dikterede derfor at kvindeansigtet skulle være “tomt” og “åbent”, hvilket man opnåede ved at fjerne brynene og tegne dem op højere oppe i panden.  Marlene Dietrich er et eksempel på den variation.

Om brynets aktuelle form og bredde påvirkes af tendenser i samfundet, har jeg ikke kunnet se noget mønster i. Men moden generelt påvirkes jo, og vel så også brynmoden.
Jeg har, alene i mine 30 år som “brynpasser” set bølgerne gå op og ned flere gange.  
Da jeg startede i 1986 var det næsten lige blevet in med kraftige bryn. Kraftige, i hvert fald i forhold til den tynde streg, der havde været brugt i 70´erne.

 

Unge modeller som Rene Toft Simonsen med uspolerede bryn var trendsættende, og trenden var et uopnåeligt mål for alle de der havde fulgt moden hidtil, og derfor i årevis havde fjernet det meste af deres bryn.

 

Jeg fik dengang masser af forespørgsler på om der da ikke fandtes noget der kunne få hårene til at gro igen, hvilket jo var utopi dengang. Så kom 90´erne, og brynene blev så småt smallere igen. Derefter kom der “knæk” på brynet, og så har det skiftet lidt, om det skulle smalne udefter, eller fortsætte nærmest lige bredt. Personligt har jeg ikke interesseret mig så meget for de tendenser, da jeg er af den opfattelse, og prøver at overbevise mine kunder om, at brynet skal følge ansigtet, og ikke moden…

Idag er brynene så igen kraftige og markerede, og ja, NU kan man faktisk påføre noget der får dem til at gro 🙂 Vippe og brynserums er idag virkelighed, og de virker ( så længe man bruger dem )

Og skulle man være helt uden egne bryn -enten grundet sygdom, eller fordi man har været for ivrig med voks og pincet for længe, kan man idag få tatoveret ( på afstand ) naturtro bryn. Jeg laver ikke selv behandlingen, men jeg er dybt imponeret over mine kollegers arbejde, det er helt utroligt hvilken gave det er til et ansigt, og hvilken glæde det er for en person der har manglet… For -ET ANSIGT UDEN BRYN ER SOM ET MALERI UDEN RAMME 🙂

Er du klar til lak og læder?

Flotte feriefusser på 7 lette trin.

Sommeren banker på, og ferien er snart lige om hjørnet.
Det er tiden nu, hvor man kigger på sig selv, og måske får øje på ting, der liige skal have en overhaling…….
-Så som fødderne.
Sommertøjet til ferien er købt, -lige som de supersmarte lædersandaler. De var måske nok lidt dyrere en man lige havde tænkt sig, men de vil bare gøre så meget for resten af outfittet.
MEN ÅH NEJ….
De så jo slet ikke sådan ud på reklamen….
Hælen på billedet var ikke tyk og tør…
Og hvordan skal man få den nyindkøbte neglelak til at ligge pænt på DE der  negle???
ØV.

Bare rolig……. 🙂

Følg denne guide og kom flyvende i sandalen:

1. Fil fødderne ( tør hud ) med en god sandpapirs fodfil, til huden er glat og jævn.

2. Lav et fodbad med groft salt og evt. lidt badeolie eller kropsshampoo. Bad fødderne min. 10 min.

3. Frotter fødderne tørre, og skub og gnub neglebånd godt med håndklædet.

4. Klip neglene med en negleklipper, og fil kanterne med en neglefil.

5. Påfør negleolie ( i mangel af en sådan, -brug anden olie, evt madolie ) og skub og masser neglebåndet væk fra neglen. En lille tæt tandbørste er fantastisk til jobbet.

6. Påfør en god fed ( fod ) creme i rigelige mængder, og pak fødderne ind i plastic ( poser ) min. 5 min.

7. Pak fødderne ud og fjern evt. overskydende creme med et tørt håndklæde. Hvis du vil lakere umiddelbart efter, skal neglen være helt fedtfri, -rens evt. efter med lidt skintonic.

Voila -helt nye fødder. Klar til lak og ferie.

-Er du ikke helt tilfreds med resultatet, eller er fødderne meget forsømte, gentager du behandlingen et par gange om ugen.

-Er du ikke klar på selv at give dig i kast med projektet, eller har dine fødder problemer, er det en god ide at få en proffesionel behandling på en fodklinik.

Med ønsket om en fantastisk sommer 🙂